Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

🚛 Gratis fragt ved køb over 999,-   📦 Hurtig levering 1-2 dage   💻 14 dages prøveperiode    ✔ 2 års garanti   ⭐ 5 Stjerner på Trustpilot
Service
Kurv (0)

Fra Windows 10 til Windows 11

I oktober 2021 blev Windows 11 lanceret. Men hvilke fordele er der ved at opgraderer til den nyeste version af Windows? Hvem kan og hvilke computere har adgang til Windows 11? Koster det penge? Alt dette og mere til ser vi nærmere på i dette indlæg. Læs om hvad Windows 11 har at byde på - de nye funktioner.

Forskellen

Når der udkommer en ny version af en software kan man ikke lade være med at lave sammenligninger med den "gamle" version. Når du opdaterer fra Windows 10 til Windows 11 vil du kunne se en visuel forskel. Det vil stadig ligne Windows 10 - blot med et nyere og opdateret design. Denne version af Windows er også blevet meget mere sikker - der har været stor fokus på, at din computer skal være beskyttet imod cyberangreb og hacking. Microsoft har udnyttet TPM-chippen så hacking bliver meget vanskeligt af udføre. Lad os kigge på de mest væsentligste forskelle for dig som bruger.

Startmenu og proceslinje i midten
Vi er med Windows 10 vant til, at startmenuen og proceslinjen holder til i venstre side - og sådan har det været siden Windows 3.11. Den mest almindelige skærmopløsning 16:9-skærm gør, at Windows har vurderet, at det er mere behageligt at brugerne at have startmenuen og proceslinjen i midten. Nogen vil måske vurdere det som en bagatel, men en midt centreret proceslinje gør, at du ikke skal dreje hovedet for at se den. Det gør det mere brugervenligt og giver et bedre flow i dine arbejdsprocesser. Hvis du ikke er fan af denne midt centreret proceslinje, så kan du naturligvis rette det, så du igen får det hele i venstre side. Dengang det var mere almindeligt at have 4:3 skærmopløsning gav det mening at have proceslinjen i venstre side, men nu hvor 16:9-skærm er det mest udbredte og almindelige, så giver det mest mening med en midt centreret proceslinje.

Fokus på Android-apps
Noget der måske har manglet i mange år men man nu endelig kan er, at man kan installere Android-apps direkte. Med Windows 10 har man kun kunne installere Android-apps ved hjælp fra tredjepartsapps. Med Windows 11 skal du nu ikke installere en Android emulator for at installerer dine Androids-apps. For med Windows 11 kan du installere apps direkte fra Amazon AppStore. Lidt ligesom Apples egen AppStore. På denne måde kan du køre dine apps som var de en indbygget app på computeren. Præcis som vi kender det fra iOS. En cool app du kan installere fra det nye Amazon AppStore er appen "Your Phone". Den gør det muligt for dig at interagere med din smartphone via din computer, uden at skulle fysisk at bruge din smartphone. Du kan blandt andet tjekke dine beskeder og reagere på notifikationer. Vær opmærksom på, at denne smarte app kun understøtter smartphones der er opdateret med Android version 7.0 eller nyere.

Bedre workflow med opdeling af skærmen
Når man sidder og arbejder på sin computer med flere forskellige programmer, så kender man godt problemet med, at man skal skifte mellem programmerne - specielt hvis du sidder på en bærbar computer eller "kun" har én skærm til din stationær computer. Det problem er nu løst med Windows 11. Du kan nemlig opdele din skærm, så du kan have 2, 3 eller 4 vinduer eller apps åbne på samme tid. For eksempel hvis du både skal skrive en opgave i Word og skal bruge internettet på samme tid. Nu skal du ikke skifte frem og tilbage, men kan blot arbejde uden en masse klik og åben/luk af programmer. Du kan endda selv vælge hvordan opdelingen af din skærm skal være.

Microsoft Teams er en integreret app
Under Corona har rigtig mange brugt Microsoft Teams til at arbejde på og være en del af skoleundervisning. Man har tidligere selv skulle downloade appen til sin computer eller arbejde med Microsoft Teams online i en browser. Det slipper du for nu, for Microsoft Teams er en integreret app og ligger i proceslinjen fra start. Teams er blevet en stor del af danskernes (og resten af verdens) hverdag, og derfor har Microsoft taget beslutningen om, at integrere det i Windows 11. Tidligere i Windows 10 har vi været vant til, at Skype og OneDrive var det fortrukne og integrerede apps der dukkede op, når du startede din computer. Microsoft har skiftet Skype ud med Teams. Microsoft Teams bruges i mange sammenhænge - både i privaten, i virksomheder og offentlige organisationer. Microsoft Teams giver dig mulighed for at organisere arbejde, have videomøder, sende beskeder, administrere og dele kalender med dine kollegaer og venner og meget mere.

Widgets er det nye
Du kender det sikkert allerede og bruger det måske på din smartphone. Widgets er tilbage og er populære som aldrig før med mulighed for at designe efter din egen personlige stil. Widgets er nemlig kommet tilbage i Windows nye version 11. Det er ikke noget nyt, at widgets er en del af Windows. Det var nemlig også en del af Windows 7, men blev skrottet i Windows 10, da ingen ønskede at bruge det. Den nye funktion med widgets i Windows 11 giver dig mulighed for at få hurtig adgang til nyheder, vejr informationer, kalender, søgefelt, billeder i din OneDrive og meget mere.

Internet Explorer erstattes af Microsoft Edge
Vi har nok alle brugt Internet Explorer en gang i livet, når vi har surfet rundt på nettet. Det er efterhånden en internetbrowser med en del år på bagen. Derfor har Microsoft besluttet at erstatte Internet Explorer med Microsoft Edge som ny internetbrowser. Internet Explorer vil stadig være tilgængelig til Windows 10, men vil stoppe med at modtage sikkerhedsopdateringer i 2025. Microsoft ved selvfølgelig godt, at der er flere offentlige organisationer der har websider som kun understøttes af Internet Explorer - her vil det være muligt at bruge Microsoft Edge som understøtter Internet Explorer og er kompatibel hertil. Microsoft Edge er den nye internetbrowser som er en hurtig og sikker browser. Microsoft Edge gør din browsingoplevelse endnu bedre med hurtig ydeevne og hastighed, som er optimeret til bedst at fungere med Windows - især Windows 11. Derudover leverer Microsoft Edge den højest bedømte beskyttelse mod phishing og malwareangreb på Windows 11. For børnene der bruger computeren, har Microsoft designet "Børnetilstand". Det er en browsingtilstand for børn med indbygget beskyttelse, så dine børn kan surfe på internettet - helt skræddersyet til dem.

Hvorfor skifte?

Den største grund til at skifte fra Windows 10 til Windows 11 er af sikkerhedsmæssige årsager. Man skal aldrig tage fejl af et godt sikkerhedsnet og virusprogram - og det er der i Windows 11 versionen. Ingen har lyst til at blive hacket eller opleve phishing eller malwareangreb. Dette kan du med stor sikkerhed undgå ved at opgradere - især når Microsoft udfaser sikkerhedsopdateringer til Windows 10 i 2025. Alle brugte bærbar computere og brugte stationær computere fra ITLAGERSALG.dk leveres med Windows 11, da vi ønsker at vores kunder skal være sikret mod hacking og diverse andre angreb fra uvedkommende. Se alle vores brugte bærbar computere her eller brugte stationær computere lige her. Det skal nævnes, at vores brugte gamer computere ikke leveres med Windows 10, da en del computerspil ikke understøttes af Windows 11 endnu. Dog kan vores brugte gamer computere sagtens leveres med Windows 11, hvis man ønsker det. Man skal bare have i mente, at ikke alle computerspil understøttes og ikke køre på Windows 11 endnu.

En anden årsag til at skifte er, at du får et super lækkert, smart og opdateret design, samt en masse fede features, som Windows 10 ikke kan tilbyde. Så hvis du er vild med det nye design, så er Windows 11 helt sikkert noget for dig. De ovenstående punkter vi har været igennem med forskellene og nye tiltag Microsoft har lavet, giver dig svaret på, hvorfor du bør opdatere. Hvis du vil se forskellene stillet op side om side, så har Microsoft her listet forskellene op side om side.

Hvordan installerer man Windows 11?

Windows 11 kan installeres på de fleste computere. Så har du for eksempel købt en brugt bærbar computer eller brugt bærbar stationær computer med Windows 10 her hos ITLAGERSALG.dk, så kan du godt opdatere til Windows 11. Dog er det desværre ikke alle computere der er kompatible med Windows 11 endnu. Derudover kræver det, at din computer har minimum 4GB RAM og 64GB plads på din SSD eller HDD. Husk altid at lave en backup af alle dine filer på din computer, hvis der i installationen skulle gå noget galt. Når du skal installere Windows 11 til din computer, anbefaler vi du installerer fra Microsofts hjemmeside her. Derefter skal du blot følge instruktionerne der kommer op på din skærm og lave downloadingen gå sin gang.

Vi håber du blev lidt klogere på Windows 11 og hvorfor du bør skifte til Windows 11. Men frygt ej, Windows 10 virker stadig og Microsoft har lovet sikkerhedsopdateringer dertil til 2025. Du behøver ikke investere i en sprit ny og dyr bærbar computer eller stationær computer bare for at få Windows 11. Du kan opdatere din computer ved hjælp af linket til Microsoft ovenfor. Men hvis du er på udkig efter en computer med Windows 11 og gerne vil slippe for at skulle installere det på din gamle computer, så har vi et stort udvalg af brugte bærbar computere og brugte stationær computere med Windows 11 installeret på når du får den. Se vores store udvalg af brugte bærbar computere her eller brugte stationær computere lige her

Relaterede artikler:

Mere info om om betaling findes her
© ITLAGERSALG.DK - Copyright. 2011 – 2024 · Alle rettigheder er forbeholdt.